Folk der bare momentant opholdt sig udendørs lørdag eftermiddag og aften – i centrum af København – har sikkert noteret sig, at vejret var ustadigt (for at sige det pænt) eller rettere: præget af konstant regn (for at sige det, som det var). Der var mere efterår end (off)spring, desværre – for festivalen i Tivoli og de kunstnere, der optrådte derpå.

Af gode grunde trodsede få publikummer elendighederne fra oven for at indfinde sig foran scenerne i Tivoli.

Men Thøger Dixgaard, som gik på scenen på Plænen kl. 20:15, formåede på sin egen måde at vende det negative til noget sjovt. Han formåede næsten at få folk til at glemme, at støvregnen stod ind fra siden, fordi han med en forrygende ironi stillede sig op på scenen foran de 30-40 ”forkølede” – i hvert fald ”stærkt afkølede” – publikummer og råbte: ”Tivoli, er I der?” Ironien var gennemført sjov, og han holdt han fast i den med en optræden, der var som konstrueret til en situation, hvor der stod 10-20.000 publikummer på Plænen.

Det fede var, at han fik alle 30-40 publikummer med sig, og at han fik os til at blive og antallet til at vokse – med sin stolt knejsende holdning, sine råb ud over masserne og sin friske dans til det, der ellers må betegnes som simpel sang og musik.

Stoppede man et øjeblik op og lyttede til det, han rent faktisk sang, ville man opdage, at det nærmede sig det mest tå-krummende klichefyldte. Men med et effektivt groove, nogle gode beats og en fornøjelig dans rundt på scenen – som supplement til sangene – fik Thøger Dixgaard de fleste til at give los, lade sig rive med og se stort på krummende tæer. For det her var sjovt, forfriskende, fornøjeligt!

Former, Blød Indeni og flere andre ”ligegyldige”, dansable R&B numre, som har ligget lunt på P3s Uundgåelige kom i støvregnen ud over scenekanten, og det stod hurtigt klart, at det, koncerten måtte mangle i tekstuel eller kompositorisk tyngde blev opvejet af en ukuelig vilje til scenisk at levere. Og dét gjorde han.

***  /  Koncert også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk