BOGANMELDELSE

Forlaget Gladiator kalder den debuterende forfatter Ida Holmegaards første udgivelse en ”sommerroman”. Og selv om det ikke er en udbredt genrebetegnelse, så er den faktisk meget dækkende. Forlaget taler endda om en dansk pendant til sydstatslitteratur. Men forunderligt nok nævner forlaget ikke muligheden, ungdomslitteratur.

Men oprigtigt talt: Jeg oplever Emma Emma som en ungdomsroman. Som et ungt menneskes første spæde forsøg med romangenren; som en lille roman om ungdommelig forvirring og forelskelse; en lille roman om identitetsudvikling og mangel på samme.

Romanen foregår over en sommerferie og kredser om ganske få figurer – fortælleren Agnes, veninden Emma (som kommer hjem fra London), den fraværende veninde Linea (som Agnes til dagligt deler bolig med), den anden bofælle Anton og Emmas (ligeledes fraværende) ekskæreste Guy. Romanen handler om strandture, ganske små begivenheder og oplevelser; om samtaler i bofællesskabet; og om betagelse, forelskelse og forvirring.

Dramaturgisk er der meget lidt på spil – selv om hovedpersonerne både oplever kedsomhed og intensitet. Der er meget lidt på spil, fordi intensiteten forekommer så blodfattig.

Sproget? Selv om det er ganske fint og lovende, løfter det ikke det blodfattige drama til sanselige højder. Kedsomheden forbliver kedelig. Intensiteten uden konturer. Derfor er det også en roman, der ikke i det væsentlige sætter sig, går under huden og skaber grobund for refleksioner af betydning.

Den er let læst – som sagt lovende – men heller ikke mere end det. Det skulle da være for et ungt publikum, som selv er ved at danne sig identiteter. De vil sandsynligvis kunne spejle sig i usikkerheden, kedsomheden og optrækket til intensitet. Men næppe meget mere.

***  /  Forlaget Gladiator  /  116 sider