Den danske jazzbassist udgiver to plader samtidigt, nemlig Viridian og Moras. To nye plader med to vidt forskellige besætninger, men med det tilfælles, at de byder på moderne instrumental jazz og nye kompositioner hovedsageligt skrevet af Haxholm selv. På denne plade, Viridian, hører man komponisten og bassisten i sammenspil med den i USA bosatte, norske guitarist Lage Lund, den danske trommeslager Morten Lund og den svenske pianist William Larsson. Og det, de fire sammen skaber, er ikke for nybegyndere. Nok swinger deres musik upåklageligt, men den består også af komplekse rytmiske skift og strukturer, der ikke er lineære, men som amøber konstant bevæger sig rundt i former og figurer, der ikke sådan lader sig indfange, og det er både godt og skidt. Musikken er intellektuel, teknisk funderet og bestemt lytteværdig. Men den pleaser ikke publikum. Derfor vil mange lyttere også føle, at den rummer flere lag, som for hver aflytning åbenbarer sig, hvor andre vil føle, at den er unødvendigt introvert og blottet for sanselig charme. Selv mener jeg, at den er begge dele, og dermed alt andet end konventionel. Og det er dét, der er dens styrke.

****  /  Gateway Music  /  50 min.