Den italienske pianist, Stefano Bollani, er – takket være et årelangt samarbejde med bassisten, Jesper Bodilsen, og trommeslageren, Morten Lund – en mand, der er kendt på den danske jazzscene. De tre mødtes første gang i 2002, da de var blevet sat sammen for at give en kurateret koncert, i forbindelse med Enrico Ravas modtagelse af JazzPar Prisen i København. Siden har italieneren gentagne gange – med succes – spillet og indspillet med danskerne, men på hans nye plade, er den etablerede jazztrio alligevel – på fornem vis – blevet udvidet med to amerikanere: guitaristen, Bill Frisell, og saxofonisten, Mark Turner. Og det, som netop dén kvintet får ud af samværet og -spillet, er simpelthen så iørefaldende. Den instrumentale jazz er melodisk, men ikke bare dét. Den er samtidig kompleks og så mange-facetteret, at man bliver ved med – som titlen antyder – at finde glæde i musikken. Musikken er smuk og følsom, lyrisk og let. Og det samme gælder den enkeltes instrumenthåndtering. Både de mindste detaljer og balancen mellem det komponerede og improviserede er så fin(e).

*****  /  ECM Records  /  76 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk