Kontrabassisten, Noah Garabedian, er efterhånden blevet en efterspurgt sideman på den amerikanske østkysts jazzscene. Han har spillet med folk som Ravi Coltrane, Josh Roseman, Ralph Alessi, Andrew D’Angelo og Myron Walden. Og nu pladedebuterer han i eget navn med Big Butter And The Eggmen, og det med en sekstet og en usædvanlig instrumentering: bas, trommer og fire blæsere. Bassisten har med sit første album i eget navn villet udfordre sig selv, sine sidemen og det musiske udtryk; han har villet udforske instrumentaljazzen, når den er blottet for klaver; har villet åbne mulighederne for at skabe variation i udtrykket og rum for improvisation. Og alt dét har han til fulde formået at forløse med sine sidemen. Det kan man forvisse sig om ved at lytte til Big Butter And The Eggmen, som er et usædvanligt album, der ganske vist også er lidt vanskeligt at kapere. Musikken har mere løse rammer, den forekommer mere søgende, skøjtende, sprælsk, end vanligt. Og det er både dens styrke og svaghed. Den er kompleks, kantet, men også vanskelig at få hold på.

***  /  Brooklyn Jazz Underground Records  /  45 min.