Jerry Léonide: The Key

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

The Key er et debutalbum. Og manden bag? Noget så sjældent som en dygtig jazzpianist fra Mauritius – det lille ø-samfund i Det indiske ocean. Musikken? Den er en fascinerende og yderst sjælden sammensmeltning af 1) moderne, progressiv og innovativ jazz, à la den der i disse år udgår fra den amerikanske østkyst og 2) dansable afrikanske rytmer af den absolut livsglade slags. Selv om Jerry Léonide live – og sikkert stærkt styrket med debutalbummet – er ved at erobre både den amerikanske, europæiske og afrikanske jazzscene er han endnu et tyndt beskrevet blad. Men at dømme efter kvaliteterne på debutalbummet, vil vejen stå åben for ham. Hans musik, arrangementerne, evnen til at finde sammen med andre dygtige musikere og orkestrere et samspil – alt det kan bringe ham langt. Især fordi netop de kvaliteter – sammenholdt med det ret usædvanlige miks af genrer – giver lytteren anledning til at stoppe op og lytte og sanse. Numre som Mauritius, Black River Road og Rue de Paris åbner helt nye perspektiver. Numrene er energisk fryd, instrumentaliseret.

****  /  ACT Music  /  59 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share