Nguyên Lê with Michael Gibbs & NDR Bigband: Celebrating The Dark Side Of The Moon

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Idéen opstod imellem Siggi Loch (ejer af tyske ACT Music) på den ene side og to producere fra tyske NDR på den anden: ”Lad os genskabe Pink Floyds album, The Dark Side Of The Moon, for Big Band”. Den fransk/vietnamesiske guitarist, Nguyên Lê, og den britisk/ zimbabwiske trækbasunist, Michael Gibbs, blev hyret ind som arrangører og NDRs big band og solisterne, sydkoreanske Youn Sun Nah (vokal), britiske Gary Husband (trommer) og tyske Jürgen Attig (el-bas) som dem, der – sammen med Nguyên Lê – skulle forløse materialet. Pink Floyds psykedeliske mesterværk, som de fleste i den vestlige verden kender, har selvfølgelig været en mundfuld – alene fordi albummet er så afgørende en milepæl i rockhistorien. Ikke desto mindre er det – med Nguyên Lê i spidsen – lykkedes konstellationen at gøre værket til et lytteværdigt, næsten originalt jazz-værk, i respekt for forlægget, men også i et brud hermed. Arrangementerne er fascinerende, umiskendeligt jazzede, men sprænger også stilistiske grænser og sender i passager tankerne i retningen af både Pink Floyd og Jimi Hendrix – hvis man ellers kan forestille sig dem, med et solidt back up af blæsere.

****  /  ACT Music  /  59 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES

Please follow and like us:

  • 0
  • Share