Dette, forfinede – for ikke at sige raffinerede – jazzalbum er efter min mening et af de bedste, danske Stunt Records har udsendt i flere år. På Quietly There hører man nemlig den uhyre dygtige, amerikanske tenorsaxofonist, Harry Allen, som af Down Beat er blevet opført på listen over såkaldte ”talenter, der fortjener større opmærksomhed.” Og så hører man i øvrigt den svenske pianist, Jan Lundgren, foruden den svenske kontrabassist, Hans Backenroth, og den danske trommeslager, Kristian Leth. De fire har spillet sammen ved flere lejligheder, og deres sammenspil er eminent – på albummet evident. Men fokus samler sig alligevel om lige netop tenorsaxofonistens præstationer, og de indikerer meget klart, at han ikke bare er inspireret af Stan Getz, men måske i virkeligheden er dennes arvtager. Harry Allens spil har en autoritet og elegant, varm glød som Stan Getz’. Musikken swinger. Og dét selvfølgelig takket være komponisten, Johnny Mandel, som i de sidste mange årtier har bibragt denne verden et hav af store standards. Men også takket være den amerikansk, svensk, danske kvartet, som formår at forløse materialet med nerve, sjæl og varme.

*****  /  Stunt Records  /  57 min.