BOGANMELDELSE   Det er ikke nogen stor roman, dramatikeren og forfatteren Astrid Saalbach her har skrevet. Ikke en roman, jeg vil vende tilbage til og læse igen og igen. Alligevel må jeg sige, at der er noget uhyre stærkt og uforglemmeligt over hendes roman og især over hendes romanfigur, Astrid Saalbach. Der er noget befriende, dramatisk og afsindig morsomt (og tå-krummende) over det, der fremstår som en uforfalsket selvudlevering forklædt som fiktion. Nok er historien karikeret, men den fremstår også autentisk midt i sin selvironiske skildring af Astrid Saalbachs irrationelle angst og neurose – som momentvis afløses af en fascinerende grandiositet. Romanen handler om forfatteren og dramatikeren Astrid Saalbach, som efter årtiers succes pludselig møder modstand og af uklare grunde får et manuskript afvist. Hvad er dét udtryk for? At hendes tid som feteret dramatiker uigenkaldeligt er forbi? Det er dét, hun prøver at finde ud af i løbet af romanen. Som en anden kamikazepilot blotlægger forfatteren Astrid Saalbachs reaktion på en pludselig modgang. Og hun gør det befriende, dramatisk, morsomt og potentielt selvmorderisk. Hvis der er ting i historien, der er taget ud af virkeligheden, lukker hun med stor sandsynlighed disse – både bag sig og foran sig. Det fornemmer man som læser. Og derfor aftvinger historien respekt. Astrid Saalbach er simpelthen modig, når hun så at sige klæder Astrid Saalbach nøgen for øjnene af læseren.

Roman  /  ***  /   Forlaget Gyldendal  /  192 sider