Kristin Korb: Finding Home

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Der er en del historier om danskere, der rejser ud i den store verden, forelsker sig og bliver hængende under fremmede himmelstrøg. Sjældnere er historierne om amerikanere, der rejser ud i den store verden, forelsker sig og bliver hængende i den blindtarm, som Danmark udgør på det europæiske kontinent. Men sådan er historien om den amerikanske jazzbassist, -komponist og –vokalist, Kristin Korb. Hun mødte en dansker, forelskede sig og bor nu på tredje år i Danmark, hvor hun har mødt en række kompetente nordiske jazzmusikere, med hvem hun har indspillet dette sit syvende album, Finding Home. Med sig på albummet har hun en kompetent konstellation bestående af Magnus Hjorth, Snorre Kirk, Jacob Fischer, Gerard Presencer, Steen Nikolaj Hansen, Karl-Martin Almqvist og Poul Halberg. Dén konstellation har – på baggrund af Korbs forarbejde – skabt et solidt swingende, sine steder medrivende vokaljazzalbum, som formmæssigt er i orden fra ende til anden, selv om det ikke helt bider sig fast. Det er velskabt, velsmurt, men desværre også blottet for en hørbar kant eller åbenlys nødvendighed.

***  /  DoubleK Music  /  42 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk

Please follow and like us:

  • 0
  • Share