Rigmor Gustafsson er en af Sveriges pt. største jazzsangerinder. Så kort ville det kunne siges! Ikke desto mindre har jeg haft svært at få hendes nye vokaljazzalbum ind under min hud. Og igen-igen har jeg spurgt mig selv, hvorfor? Hvorfor har jeg ikke bare kunnet overgive mig og nyde sangerindens stemmepotentiale? Dét har jeg undret mig over. Men efter gentagne aflytninger er mit svar det enkle, at sangene på When You Make Me Smile er alt for velfriserede og blankpolerede. Jeg kan ikke mærke en påtrængende nødvendighed, en selvoplevet smerte eller en udfordrende nøgenhed i hverken sang eller musik. Ikke mærke kant hos Gustafsson, hendes jazztrio eller DalaSinfoniettan, som supplerer op med fine flødegratinerede arrangementer. Af pressematerialet fremgår ganske vist, at materialet har presset sig på hos Gustafsson, men dét kan jeg ikke mærke på resultatet. Når dét er sagt, skal jeg dog stadig pointere, at Gustafsson er en dygtig sangerinde. Og at alle de medvirkende musikere kan deres metier. Men netop derfor forekommer det mig også at være ærgerligt, at udtrykket ikke i de enkelte numre eller i helheden er mere vedkommende.

***  /  ACT Music  /  48 min.