Den danske jazztrio, Klökkeblömst, vakte berettiget opsigt, da den for cirka et år siden pladedebuterede med et selvbetitlet album, der rummede en florlet, melodisk kompleks form for instrumentaljazz. Kapelmester Peter Danstrup havde krydret triojazzen med skæve tiltag. Vel bestod trioens debut af ”klassisk” triojazz med et nordisk klangbillede, men improvisationer og skæve soli var også så højt prioriteret, at debuten forekom mere end sædvanligt åben og søgende. På opfølgeren, Romantiker, videreudvikler Danstrup – og med ham Anders Banke og Anders Provis – deres udtryk. Stadig kan man ikke kalde trioens musik avantgarde, snarere balancerer den mellem nordisk visetradition, kammerjazz og moderat avantgarde. Alle numre, f.eks. åbningsnummeret Blidt kysser vinden, har noget stilfærdigt søgende over sig – i kraft af Bankes saxofon, der – på et solidt fundament skabt af Danstrups basguitar og Provis’ trommer – synes at danse rundt, søge hid, søge did, for til sidst lige som at finde ro og hvile. Dét nummer er smukt. Og det er også det følgende, I den blå lanternes skær, som skylder en klassisk komponist som Carl Nielsen et og andet. Kammerjazzen i det nummer forpurres ganske vist af riter, der giver mindelser om grønlandsk / indiansk trommen, men det er netop også påhit som dét, der gør Klökkeblömsts univers så usædvanligt.

***  /  ILK Music  /  43 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk