Bluesguitaristen og -sangeren, Ole Frimer, har blandt andet en fortid i legendariske Blue Junction og i et tæt samarbejde med lige så legendariske Peter Thorup. Med dem – og sine egne konstellationer – har han udgivet hele 13 forrygende bluesplader. Men, Blålys, den fjortende plade – som udkommer hele otte år efter den forrige – er alligevel noget for sig. Den er som et udtryk for et kursskift eller i hvert fald en modning. Stadig omgiver Ole Frimer sig med habile musikere, stadig er det uforfalsket bluesrock, han bringer til torvs, men nu gør han det på dansk og med en instrumental tyngde, der umiddelbart påkalder sig opmærksomhed. Ikke at der er tale om et uomgængeligt værk. For dét er der ikke. Musikken som sådan er fin. Den har momentant nerve. Meget i kraft af den fortrolige omgang med instrumenter og virkemidler. Men teksterne – og i enkelte tilfælde de simple kompositioner – de udgør den svaghed, der gør oplevelsen sammensat. I momenter fryder jeg mig over musikken, i andre krummer jeg tæer. Det sidste sker, når jeg i bestemte numre hører rip offs fra musik af Gnags, Helmig og Stærk f.eks. Men ude i festivalernes virkelighed vil Ole Frimers musik med stor sandsynlighed trives.

***  /   LongLife Records/Pladekisten  /  42 min.  /  Også anmeldt på netmagasinet gaffa.dk