Tom Guarna: Rush

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på Ivan Rods blog

Der tegner sig et billede af Tom Guarna som en af de nye, helt store jazzguitarister og –komponister på den amerikanske østkystscene. Hans nye album, Rush, giver i hvert fald det umiskendelige indtryk, at noget hermed kan være under udvikling. At en etableret scene med denne mands mellemkomst vil kunne forskyde sig i en eller anden ny, interessant retning. Hans kompositioner er komplekse, teknisk såvel som kunstnerisk. Og hans spil, det er virtuost. Simpelthen. Så virtuost, at man forstår, hvorfor navne som Manuel Valera, Wallace Roney, Branford Marsalis, Randy Brecker og Lenny White ringer til ham, hvis de skal bruge en sideman på guitar.
Forud for indspilningen af sit eget album har han ringet til Jonathan Blake (trommer), Danny Grissett (klaver), Orlando le Fleming (bas) og Joel Frahm (sax). Det er sammen med dem, han har indspillet Rush, som i dén grad er et rush. Det instrumentale jazzalbum emmer af inspiration, overskud, spilleglæde og teknisk snilde. Det er komplekst og flerdimensionelt. Energisk fremadrettet. Og alt andet end introvert.
****
Brooklyn Jazz Underground Records
56 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share