Se engang på dette albums cover: En lille pige står på en mark i en diset morgen- eller aftenstund og betragter en guldsmed, der har sat sig på hendes hånd.

Albummets titel er: Noget at glæde sig til.

Spørgsmålet er nu: Hvem henvender albummet sig til?

Svaret hænger desværre i luften. Men jeg tror, at ”indpakningen” vil gøre det vanskeligt for værket og dets mest åbenlyse publikum at mødes. Har jeg ret, vil dét være ærgerligt. Albummet er nemlig uhyre interessant. Noget at glæde sig til består af inciterende, såkaldte solo-outbursts på kontrabas (og hist og pist gongs).

Nils Davisen, som er kendt fra en række jazzsammenhænge, udforsker simpelthen bassens muligheder som soloinstrument, og dét vel at mærke på den jazzede måde. Et kort, ekspressivt nummer som Antsisters er medrivende. En suite som Osiris in 4 parts er udfordrende. Og et nummer som Woody decideret smukt.

Alt i alt er albummet usædvanligt, fascinerende og helstøbt. Nils Davidsen har simpelthen lavet grundforskning af den gedigne slags og med Noget at glæde sig til fremlægger han forskningsresultatet, som tydeligt viser, hvor mange muligheder, kontrabassen som soloinstrument rummer.

****

ILK Music

37 min.