Giovanna Pessi / Susanna Wallumrød: If Grief Could Wait

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den schweiziske harpenist, Giovanna Pessi, og den norske sangerinde Susanna Wallumrød, kommer i andet og mere end geografisk forstand fra hver sin verden. Pessi er klassisk uddannet harpenist og har specialiseret sig i fortolkningen af tidlig partiturmusik. Hun er dog ikke låst i dét spor, men har igennem de sidste seks-syv år afprøvet sig selv i samspil med den eksperimenterende norske jazzpianist, Christian Wallumrød. Og det er gennem samarbejdet med ham, hun har 1) fået interesse for nyere musik og 2) mødt Susanna Wallumrød, som selv igennem de sidste ti-femten år har markeret sig som en suveræn og meget vidtfavnende sangerinde og sangskriver indenfor nyere musik. På If Grief Could Wait har de to kvinder slået sig sammen og skabt et overraskende sammenhængende hele ud af et materiale skrevet af henholdsvis barok-komponisten Henry Purcell (1659-1695), folk-rock-poeterne Leonard Cohen (1934-) og Nick Drake (1948-1974) og netop Susanna Wallumrød (1979-). Det er fascinerende, så fint de to lykkes med eksempelvis at forbinde Cohens Who By Fire med barok-stykker af Purcell. Men forehavendet lykkes – også fordi Marco Ambrosini medvirker overbevisende smukt på svensk nyckelharpa og Jane Achtman ditto på gambe.
*****
ECM Records / Sundance
58 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.