Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES
Dette album er atypisk for ECM. For selv om det (som alle andre ECM-udgivelser) er velproduceret og rummer nogle elementer af moderne improvisationsjazz, er og bliver dets kunstneriske kontekst usædvanlig. Albummet består således af stilfærdige, koreanske vuggeviser! Lua Ya er enkle sange med en melodisk enkel musikledsagelse (klaver og harmonika) og alene derfor atypisk for ECM.
At sydkoreanske Yeahwon Shin (som hermed debuterer på det tyske label) skulle komme til at indtage en plads i ECMs udgivelseskatalog lå altså ikke lige i kortene. Men da hun i Boston – via produceren Sun Chung – mødte pianisten Aaron Parks, gik det slag i slag. Parks blev grebet af hendes spontane sang og fik, sammen med Sun Chung, overbevist ECMs leder, Manfred Eicher, om, at Shin havde et materiale, der var måtte indspilles og udgives. Harmonikaspilleren Rob Curto kom med i pakken, fordi Yeahwon Shin var optaget af brasiliansk musik. Og resten er en historie.
Man kan ikke sige, at Lua Ya bare er søvndyssende vuggeviser, for det intuitivt fortættede univers og Yeahwon Shins fraseringer forbinder også vuggeviserne med jazzen, og dén forbindelse er stærk og dedikeret. Dét er albummets egentlige styrke.
****
ECM Records
40 min.