Christian Alvad: Traveller’s Touch

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den danske guitarist, Christian Alvad, har i de senere år udgivet en række soloalbum. Traveller’s Touch er således hans niende. Men medregner man også hans filmmusik og udgivelser med orkesteret Tøbrud er albummet hans sekstende. Det er med andre ord en rutineret herre, der udsender nyt.
Man skal da heller ikke lytte længe, før det står klart, at Traveller’s Touch emmer af tyngde og troværdighed, rutine og ro – kompositorisk såvel som instrumentalt. Åbningsnummeret, A Rainy Rhino Ride, er f.eks. et formfuldendt, smukt, melodisk nummer, der – sammen med mange af de følgende numre – tydeliggør, at Alvad både er dygtig og unik i sit udtryk – til trods for, at han også er inspireret af andre dygtige musikere og af etablerede stilarter, som f.eks. folkelig venezuelansk harpespil og traditionel hawaiiansk slack key guitarspil.
Alvad er nok dansk, men hans musik er international i sit udtryk. Smooth og samtidig i besiddelse af bid. Det er dét, der er dens styrke. At den på én gang er let tilgængelig og rummer flere lag.
****
One Lake Records
37 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.