WORLD AWARDS med GRATIS adgang

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Nyhedsartikel på netmagasinet gaffa.dk

Når DMA World tirsdag den 26. november kl. 20 slår dørene op til en prisfest i Copenhagen Jazzhouse er det i dén grad til fejringen af den rytmiske musiks mangfoldighed. Det bemærkelsesværdige ved listen af nominerede er nemlig, at den favner helt utroligt mange forskellige genrer fra worldscenen – balkan, reggae, mellemøstlig/tyrkisk musik, afrikansk musik, afro-soul, asiatisk musik og ska. Og vel at mærke både traditionel musik og genreeklektisk musik. Listen afspejler i den forstand den danske worldscene af i dag.
I alt skal fem priser uddeles i Jazzhouse.
I 2012 kom en ny pris til, nemlig prisen til Årets Danske World Livenavn. I år kommer endnu en: Prisen til Årets Danske World Komponist.
De tre ”gamle” priser er Årets Danske World Album og Årets Danske World Track og Årets Danske World Specialpris. Sidstnævnte gives typisk til en person, et venue eller et projekt, som har gjort noget særligt for scenen.
Bemærkelsesværdigt er det, at Travelling Tribes er nomineret til hele 3 forskellige priser og Analogik til to.

Aftenens konferencierer er Kim Nyberg og Rasmus Krøyer fra bastard-etno bandet Afenginn. De vil – udover at præsentere de mange nominerede – præsentere aftenens live-underholdning, som leveres af nogle af worldscenens pt. stærkeste navne.
På scenen i Jazzhouse vil man således kunne opleve det store orkester Fastpoholmen, der selv betegner sin blanding af svensk folk og jamaicansk musik som ”skovreggae”. Man vil kunne opleve Hudna feat. Perry Stenbäck, der vil blande sin tyrkisk/mellemøstlige musik med lidt balkan og amerikansk folk. Og endelig vil man kunne opleve et  Danmarks hotteste balkannavne, Bjonko & Copenhagen Chalgija.
Dørene åbner kl. 19:00-19:30 for nominerede og inviterede. Herefter er der GRATIS ENTRÉ for publikum efter ’først-til-mølle’-princippet fra 19:30-19:55.
De nominerede til Danish Music Awards World 2013
Årets Danske World Album
Travelling Tribes – ’Everything Seems To Change’ (IKL/VME)
Fastpoholmen – ’andas in’ (Free Kids Records)
Klezmofobia – ’Kartushnik’ (Tiger Records)
Shaka Loveless – ’Shaka Loveless’ (Universal Music)
Afenginn – ’LUX’ (Westpark Music)
Nominerede Årets Danske World Track
Rocqawali – ’Ali Maula’
Analogik – ’Camel Clap Break’
Travelling Tribes – ’Unheard Songs Of Sorrow’
Hudna – ’Kadifeden Kesesi’
Anita Lerche – ’Sadke Punjab Ton’
Nominerede Årets Danske World Komponist – præsenteres i samarbejde med DJBFA
Moussa Diallo – ’Bolingo Nalingiyo’ (Gateway Music)
Silver Bullit (Karen Mukupa feat. Nappion) – ’Keep On Searching’ (VME)
Shaka Loveless – ’Tomgang’ (Universal Music)
Emil Jensen, Lil Lacy, Anders Filipsen & Victor Dybbroe (Travelling Tribes) – Unheard Songs Of Sorrow’’ (IKL/VME)
Analogik – ’Camel Clap Break’ (VME)
Nominerede Årets Danske World Specialpris
RADAR [REAL] – Musikcaféen i Århus
Global Kidz v/ Mikala Hoff Skovgaard
Torben Holleufer, anmelder
Jacob Crawfurd, fotograf Crawfurd Media
Annette Bellaoui – Missing Voices
Nominerede Årets Danske World Livenavn
Von Dü
Patchanka
Dawda Jobarteh
EaggerStunn
Tako Lako

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.