Den danske jazzguitarist, Jakob Bro, er i disse uger ude på en turné, der skal markere, at han har udgivet December Song – albummet, der udgør det eminente punktum i en eminent trilogi.

På December Songhar Jakob Bro saxofonisten Lee Konitz, guitaristen Bill Frisell, bassisten Thomas Morgan og pianisten Craig Taborn ved sin side. Af dem er kun Thomas Morgan med på turnéen. Konitz er blevet erstattet af saxofonisten Chris Cheek. Og Frisell og Taborn af trommeslageren Jim Black. Med andre ord: release-turnéen involverer nogle andre musikere og præsenterer et andet lydbillede end December Song. Derfor kan man diskutere, om det er falsk varebetegnelse at kalde koncertrækken en ”release-turné” for December Song!

Albummet, December Song, består – som de to første album i trilogien: Balladeeringog Time – af helt enkle, sfærisk svævende kompositioner, der lever i kraft af en musisk dynamik. Men selv om flere numre under koncerten i Jazzhouse var fra December Song – og selv om de, live, levede i kraft af en musisk dynamik – var live-udgaven mere pågående end album-udgaven. Og dét skyldtes især to ting: at Jakob Bro selv havde fået en mere nonchalant tilgang til musikken, og at Jim Black tilførte den et fuldstændigt forrygende drive. Det, Jim Black præsterede med sine trommer, var overvældende. Intet mindre. Hans trommespil tilførte musikken nogle helt nye dimensioner, helt nye toner, helt nye billeder. Ikke dermed sagt, at det helt enkle, sfærisk svævende var væk, men live-udtrykket var meget forskelligt fra albummets udtryk.

Albummet fremstår i mange, lange passager som stramt styret – om end man aner, at især Lee Konitz i studiet tilfører kompositionerne nogle uventede nye dimensioner. Samme niveau nåede Chris Cheek på ingen måde, live.

Koncerten fremstod ikke desto mindre som åben overfor improvisation, og det benyttede især Thomas Morgan og Jim Black sig af. Selv om konsekvensen heraf var, at koncerten fremstod mere løst funderet, var der noget livgivende i at se Jakob Bro gå med strømmen og sine sidemen. For pludselig oplevede man guitaristen som åben overfor impulser og som værende i stand til at tage disse videre.

I den forstand blev koncerten i Jazzhouse den mest åbent eksperimenterende, undertegnede til dato har oplevet med Jakob Bro.

Hvis den åbenhed og et fremtidigt samarbejde med Jim Black kunne lade sig arrangere venter der potentielt nye landskaber ude i horisonten, på den anden side af December.

****