Kira: When We Were Gentle

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Med albummet, When We Were Gentle, følger Kira Skov op på sit samarbejde med Peter Peter (albummet Epiphanies Of Grandeur) og sit favntag med Billie Holiday (albummet Memories Of Days Gone By).
Det nye album, When We Were Gentle, er, som de to forrige af mørkt, melankolsk, dragende tilsnit. Skabt med afsæt i noget, der umiskendeligt minder om kunstnerisk kompromisløshed og autenticitet.
Igen-igen aner man, at Kira Skov står i gæld til store singer-songwritere som P.J. Harvey og Nick Cave.. Denne anmelder kommer f.eks. konstant til at tænke på Nick Caves to fremragende album, The Boatman’s Call og No More Shall We Part, nårWhen We Were Gentle spiller. Kira Skov synger sine sange på samme varmt indbydende og køligt distancerede måde, som Cave og Harvey synger deres.
When We Were Gentleer et forrygende flot formfuldendt og lettere formørket album / univers, der genremæssigt må placeres midt imellem den gotiske storbyblues, den vokalt baserede simple rock og den smerteligt erfaringsformidlende vokaljazz. Albummet er fremragende, som helhed. På meget højt niveau.
*****
Stunt Records / Sundance
39 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.