Anmeldelse på Ivan Rods blog
Den italienske superstjerne – mezzosopranen Cecilia Bartoli – har med sin hovedrolle på Deccas ny-indspilning af Bellinis opera, Norma, skabt forudsætningen for, at man i 2021 kan se tilbage på det forgangne årti og bl.a. pege på Norma som et vigtigt pejlemærke. For ikke bare er den tragiske opera – med Orchestra La Scintilla under ledelse af Giovanni Antonini – blevet søgt tilbageført – rent vokalt og instrumentalt – til den lyd, som Bellini efter alt at dømme tilstræbte. Operaen er også med Bartolis vokal blevet som en direkte forlængelse af det udtryk, den legendariske sopran, Giuditta Pasta, oprindeligt tilførte og lod stå som sit pejlemærke. Det var Pasta, der var operaens første heltinde, men Bartoli formår i den grad at genskabe – eller rettere nyskabe – det menneskelige udtryk, som i de mange mellemliggende år gradvist har mistet udtryksmæssige detaljer og følelsesmæssig variation. Med Bartoli – og orkesteret og Antonini – er Norma igen-igen blevet en menneske af kød og blod, som på overbevisende vis synes fanget mellem fornuft og følelse, pligt og kærlighed. Bartolis Norma er ubetinget årets hidtil bedste operaudgivelse, et pejlemærke, et mesterværk.
******
Decca Music
143 min.
Comments are closed.