Både instrumentalisten / komponisten, Kenny Wheeler, og sangerinden, Norma Winstone, er etablerede navne på den europæiske jazzscene.

Med deres nye fælles album bevæger de sig imidlertid ud af komfortzonen. Eller – det vil sige – Kenny Wheeler bevæger sig ud af den. Til Mirrors har han nemlig komponeret en ambitiøs vokalsuite til digte af Stevie Smith, Lewis Carroll og W.B. Yeats. Wheeler har så at sige ladet digtene forme melodierne og skabt et sammenhængende hele af – for ham – en helt ny dimension.

Kompositionerne forløses herefter af Kenny Wheeler (flygelhorn), Nikki Iles (klaver), Mark Lockheart (sax), Steve Watts (bas) og James Maddren (trommer). Og selvfølgelig af Norma Winstone (vokal) og London Vocal Project (24 vokaler) dirigeret af Pete Churchill. Det er med andre ord et stort set-up, der forløser suiten.

Og netop dét er både albummets styrke og svaghed. Elsker man moderne korværker, er der noget at hente på Mirrors. Men for undertegnede har kompositionerne fået karakter af underholdningsmusik. De er blevet for (u)tilsigtet pæne. Bedst fungerer jazzede numre som Through The Looking Glass og

***

Edition Records