Ensemble Midtvest & Carsten Dahl: Soliloquy

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Der er ingen tvivl om, at det var en udfordring af de større, som musikerne i kammerorkesteret, Ensemble Midtvest, påtog sig, da de for fem-seks år siden besluttede ”at gå uprøvede veje”. De klassisk uddannede musikere fusionerede den gang med jazzpianisten Carsten Dahl og valgte – med ham som inspirator – at gå ud ad improvisationens veje.
Dét er der siden kommet en kollektiv bevidsthed ud af – foruden en række koncerter og to album, hvoraf Soliloquy er det andet.
Begrebet, Soliloquy, kendes fra teatret, og bruges om det at italesætte egne tanker overfor sig selv og dermed publikum. Begrebet beskriver altså en dramatisk monolog, der repræsenterer en serie usagte refleksioner. Og netop dét er Ensemble Midtvests og Carsten Dahls fælles nye udspil: 11 musikeres dramatiske monologer om usagte refleksioner. Eller: 11 musikeres kompositioner på stedet, i det givne øjeblik, som individualister og kollektiv.
Soliloquy er musik – sine steder med et kammerensembles umiskendelige udtryk, sine steder med den ekspressive improvisationsmusiks særlige kendetegn. Soliloquy er dramatisk, udfordrende og bevidsthedsudvidende musik. Intet mindre.
****

Exlibris
51 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.