Carl Winther / Jerry Bergonzi / Johnny Åman / Anders Mogensen: Tetragonz

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Musikken på jazzalbummet, Tetragonz, har et medrivende, dynamisk drive. Og dét lige fra første færd. Ikke bare har de fire kompetente jazzmusikere – pianisten Carl Winther, saxofonisten Jerry Bergonzi, bassisten Johnny Åman og trommeslageren Anders Mogensen – trådt kvartettens speeder i bund, de har også rettet kølerhjelmen ind mod en klar destination. Og så går det ellers derudad i et tempo præget af fokus, fremdrift og fravær af svinkeærinder. Netop dét gør Tetragonz til en ekspressivt medrivende oplevelse.
Da Stunt Records for godt et år siden udgav de fire musikeres første fælles album, Sonic Shapes, havde alle nok forventet, at dét var dét. Men nej. Den nordiske trio og den amerikanske mestersaxofonist oplevede, at matchet var godt og fortsatte – med flere koncerter i Europa og USA – og nu det andet album, Tetragonz,med originalt materiale af henholdsvis Winther og Bergonzi. Det er et materiale, der – i sin forløsning med al ønskelig tydelighed – viser, at aldersforskel ikke er en hindring for en koordineret indsats og et eminent samspil. Tetragonz er energisk, intens instrumentaljazz af den bedste slags.
****
Stunt Records
55 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.