Denne bog har undertitlen: Dagbog fra Israel. Og netop dét er den. En dagbog eller en samling af bearbejdede dagbogsnotater, som – trods bearbejdningen – fremstår som fragmenter, snarere end notater med et overordnet ærinde.

Rammefortællingen er denne: den danske forfatter (som er af jødisk afstamning) rejser til Israel sammen med sin søn, fordi sønnen i Tel Aviv skal i en seks uger lang behandling for allergi. Imens bor faderen og sønnen hos slægtninge.

Skildringen af sønnens sygdom og behandling er imidlertid ikke så udfoldet og interessant. Skildringen af forholdet mellem faderen og sønnen heller ikke – selv om bogens titel indikerer, at det netop er far-søn-relationen, der er bogens ærinde. Næ, bogens mest interessante element er forfatterens (desværre lige så fragmenterede) forsøg på at forstå de konflikter, der præger forholdet mellem jøder og palæstinensere og mellem ortodokse og ikke-ortodokse jøder. Men (måske fordi forfatteren ikke selv er praktiserende jøde, men mere pragmatisk indstillet til livet og religionen) forbliver hans skildring og analyse (som bunder i egne oplevelser, udvalgte værker og aktuel dagspresse) fragmentarisk. Selv om der i denne del af stoffet er antydninger af refleksioner, der kunne have været udfoldet som et overordnet ærinde.

Dagbog, rejseessay  /  **  /   Forlaget Tramvaj  /  220 sider  /  Også anmeldt i tidsskriftet CULTURES