Stephan Micus: Panagia

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i tidsskriftet CULTURES #8

Den tyske multiinstrumentalist, Stephan Micus, har været knyttet til ECM igennem mange år. Faktisk har han – med Panagia – udgivet hele tyve album i eget navn på det tyske kvalitetslabel – og heraf har flere været fremragende!
For år tilbage besluttede Micus – som indledte sin karriere på jazzscenen – at han ikke ville spille andres musik, men kun sin egen. Hans mål var således – fremadrettet – konstant at skabe universelt nyt. Og dét mål har han forfulgt siden. Også materialet på Panagia er universelt nyt, om end det trækker på traditioner fra eksempelvis kinesisk, tibetansk og pakistansk musik. Med Micus’ mellemkomst bliver alt universelt nyt og aldeles originalt.
Micus spiller selv alle instrumenter – det er instrumenter som en bayersk zither, en pakistansk lut (chitrali sitar), en indisk harpe (dilruba) og nogle burmesiske tempelklokker m.m. – og han lægger selv alle stemmer (og sprog) til. Panagia er med andre ord et soloprojekt – musik som ville kunne genrebetegnes som new age, hvis ikke det havde været fordi, dén betegnelse giver forkerte associationer. Panagia er snarere et stilfærdigt, sublimt resultat af en musisk grundforskning med iboende religiøse dimensioner.
******
ECM Records
65 min

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.