Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk
Saxofonisten Magnus Thuelund har haft en idé: Han ville skabe et moderne, melodisk jazzmusisk univers, hvori både samspil og soli var tro overfor melodien. Indledningsvist udtænkte han nogle melodilinjer. Herefter satte han sig til at komponere. Han etablerede et orkester. De øvede. Og vupti. Ud af den oprindelige idé udsprang en koncertrække og et album: Change of Time. Et album, som ikke rummer banebrydende musik, men som ikke desto mindre fungerer forrygende godt.
Albummet er tro overfor melodien – i samspil og soli. (Hvad dét så end betyder. For er jazzmusikken ikke for det meste det?) Især må man fremhæve samspillet mellem Magnus Thuelund og Peter Rosendal (klaver) og Mads LaCour (flugelhorn). Dét fungerer eminent godt og bekræfter at kapelmesteren og hans nære kumpaner har formået at forblive tro overfor kapelmesterens oprindelige idé.
Enkelte numre må fremhæves: Will I Am for sit helt enkle, repetitive element; og Silencefor sit melankolsk forføriske element. De nævnte numre er – som flere andre – af høj kvalitet. Lytteværdige. Rosværdige.
****
Calibrated
56 min.
Comments are closed.