BOGANMELDELSE   Jeg ved ikke helt præcist, hvad det er med Morten Seiferts novellesamling, Gud er det dig der spiller sax?, der går mig på. Flere af novellerne er godt konstrueret og godt fortalt, men flere af dem, irriterer mig også voldsomt – måske i virkeligheden fordi de mangler tyngde.

Jeg tror, at forfatteren, som også er amatørmusiker og i det hele taget musikinteresseret, har haft et ønske om at flette sin interessen for det skrevne og det musiske sammen. Flere af novellerne foregår således i og omkring musikmiljøer. Men disse noveller er samlingens svageste. De er klichefyldte og forudsigelige. Og derfor irriterende.

Til gengæld er andre noveller både fantastiske og overraskende. Det bedste eksempel er novellen, Ronkedor, der handler om en ældre mand, der en dag begår en på én gang spontan, irrationel og dog lidet ”forberedt” kriminel handling: Manden forlader sin bopæl på Østerbro, tager en bus ind til byen, begiver sig ned i Bredgade, besigtiger en antikvitetshandel og udser sig et bytte – stjæler støjende og med megen ravage som følge og i øvrigt ved højlys dag – et krudthorn fremstillet i elfenben, stikker det – medens alarmen hidsigt brøler, og antikvitetshandleren vantro følger tyveriet – under armen, løber ud af butikken med det, farer gennem byens gader, vender tilbage til sin bolig, og her klæder han sig pænt på for lige som at fejre tyveriet. Uden at han dog har nået et forberede fejringen ved at fylde køleskabet op.

Dén novelle er hæsblæsende, godt skrevet, fantastisk og overraskende. Næsten alle 266 sider værd. Fordi den er så irrationel og ukonventionel.

Men samlingens problem er ikke desto mindre, at spændet mellem det klichefyldte og det velfungerende er for stor. Og det giver samlingen som helhed et ærgerligt præg af amatørisme.

***  /  Noveller  /  Forlaget Herreværelset  /  266 sider