Det pladedebuterende danske jazzband, Jack Street, består af unge musikere med en åbenlys interesse for gammel swingjazz. Jazz af den slags, som blandt andre Louis Armstrong bragte til torvs i 30erne og 40erne. De unge danskere – Björn Ingelstam, Jeppe Zacho, Morten Jessen, Johannes Buhl Andresen, Andreas Svendsen og Morten Mandel – demonstrerer det helt klart. De elsker genren. Den gamle swingjazz, som både kan emme af glæde og tristtese. De elsker den. For ellers ville de 1) ikke kaste sig over den eller 2) forløse den så aldeles fremragende, som de gør. Klassikere som Bei Mir Bistu Shein og I’m Confessin’ That I Love You forløser de simpelthen til UG med kryds og slange. Førstenævnte sang er oprindeligt skrevet i 1932, på yiddish, til en jødisk musical. Men sangen blev i 1937 udødeliggjort, på engelsk, af Andrews Sisters. Sidstnævnte er skrevet i 1929 og blev året efter udødeliggjort af Louis Armstrong, som indspillede den flere gange og igennem hele sin karriere beholdt den på sit repertoire. Jack Streets på én gang respektfulde og uhøjtidelige tilgang til forlægget er befriende let. Og dét kombineret med Morten Mandels fede croonervokal bygger en forunderlige bro mellem nu- og fortiden.

****

Calibrated Music

51 min.