Niels Vincentz Trio: Gravity

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Niels Vincentz har fundet en fed opskrift: Han fokuserer (må man formode), øver sig på sin sax (må man også formode) og slår sig sammen med nogle rutinerede amerikanske jazzmusikere (det er evident), og vupti kan han udsende et album af meget høj kvalitet.
Han har gjort det før (om end med års forsinkelse), og han gør det igen med Gravity, der – som forgængeren Early Reflections – er indspillet med Cameron Brown (bas) og Billy Hart (trommer) – to af den amerikanske jazzscenes verdensnavne.
Early Reflections blev indspillet i 1999, udgivet i 2011 og til DMA Jazz i 2012 nomineret til prisen Årets danske jazzudgivelse.
Men hvor Early Reflections var længe undervejs, har afstanden fra indspilning til udgivelse været kort for Gravity. Viljen til at følge indspilningen til dørs har altså været mere klar, denne gang. Og da summen af rutine tilsvarende er blevet øget, er resultatet også blevet et endnu mere levende, organisk hele – bestående af en fint afbalanceret blanding af forløste kompositioner og improvisationer.
Gravity er et virkelig interessant og godt gennemarbejdet hele, der dokumenterer, hvad der kan ske, når de tre eminente musikere sammen formår at få ting til at vokse.
****
Steeple Chase Productions
66 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.