Wayne Shorter: Without A Net

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk og i printmagasinet Gaffa

Den legendarisk jazzsaxofonist, snart 80-årige Wayne Shorter, vender med sit nye album, Without A Net, tilbage til Blue Note efter 43 år i ”landflygtighed”. Og dét gør han med brask og bram, et nyt, forrygende materiale og tre fremragende sidemen ved sin side.
Without A Net er indspillet live – hovedsageligt på en turné i Europa i 2011 med pianisten Danilo Perez, bassisten John Patitucci og trommeslageren Brian Blade. Albummet rummer ni forrygende tracks, hvoraf seks er ”nye” og mere vitalt magnetiske end de tre, trods alt, revitaliserede ”gamle”.
Nye numre som Starry Night og Myrrh emmer mere af kant og kunstnerisk tyngde end gamle numre som Orbits (som Wayne Shorter i sin tid skrev til og indspillede med Miles Davis) og Plaza Real (som han i sin tid skrev til og indspillede med Weather Report).
Forstå det, hvem der kan… men Wayne Shorter fremstår på albummet mere helstøbt og levende, end han i de seneste år har gjort på scenen, live. Og dét gør han både i kraft af de forrygende, nye, komplekse kompositioner, i kraft af samspillet med de tre fremragende sidemen og i kraft af det fokus, som indspilningen / produktionen har formået at raffinere.
*****
Blue Note Records / EMI

78 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.