Tenorsaxofonisten, Sauer, er 80. Pianisten, Woolny, 32. Men de to ekvilibristiske musikere formår, som duo, at bygge bro henover det, der kunne have været en generationskløft og, som fortolkere, at bygge bro mellem komponister så forskellige som Miles Davis, Bob Dylan og Prince m.fl.

Don’t Explain er således tyskernes iørefaldende dokumentation af, hvad to dygtige musikere live kan opnå af udtryksstyrke med tenorsaxofon og klaver, med: 1) et godt materiale, 2) en teknisk snilde, 3) en kunstnerisk sans, 4) et velfungerende samspil og 5) en god producer.

Don’t Explain fremstår som et organisk, helstøbt koncertalbum, der lyder som nærbilleder af klapper og strenge. Produktionen suger publikums og lytterens fokus ind omkring instrumenthåndteringen og klangen; ind omkring saxofonbladets vibration og hamrenes anslag, ind omkring det helt konkret organiske. Klangen synes således at være vigtigere for de to end kompositionerne. Men i tilfældet, Don’t Explain, accepterer man det, fordi klangen er så sanselig.

****

ACT Music