Hun er en af den danske vokaljazzscenes dygtigste, yngre sangerinder. Og dét har hun været, siden hun for snart ti år siden albumdebuterede med Pieces In A Puzzle.

Veronica Mortensens fjerde album, Catching Waves, er imidlertid også et album, der understreger, at hun ønsker at forene jazz og pop: ”This might not be jazz the way you think it should / but hey, it works for me,” synger hun således i nummeret This Might Not Be Cool. Og man får lyst til at give hende ret: både i, at musikken ikke i udpræget grad kan karakteriseres som jazz, og i at den alligevel fungerer. For det lykkes på troværdig vis Veronica Mortensen at forene jazzens komplekse improvisatoriske kvalitet med poppens tilrettelagte let- og tilgængelighed. Og dermed lykkes det hende at skabe en iørefaldende, melodisk form for soft vokaljazz.

Hun har selv fortalt, at Sting er en inspirationskilde, og dét tror man på, når man hører Catching Waves. Der er nemlig masser af passager i Veronica Mortensens musik, der giver mindelser om Sting-album som Nothing Like The Sun fra 1987 og The Soul Cages fra 1991.

****

Stunt Records