Amerikanske Mike Stern er en eminent jazzguitarist! Men, som hans nye album dokumenterer, også en mand med et eminent netværk. Med sig – på All Over The Place – har han således en masse sidemen fra all over the place. Det er musikere som Chris Potter, Victor Bailey, Richard Bona, Randy Brecker, Kenny Garrett, Dave Holland og Dave Weckl med mange flere. Og dét er jo fint, for Stern. Men i tilfældet, All Over The Place, også en kende ærgerligt for den dedikerede fan. Hans nye album bekræfter nemlig, hvad der kanske, når et netværk af kendisser – uanset hvor kompetente de er – bliver mere styrende for arbejdet med et album, end den musiske idé. Helheden kommer til at fremstå som dikteret af de mange medvirkendes forskellige præferencer og kompetencer. Snarere end af kapelmesterens ene klare idé. Selv om Mike Sterne er en gennemgående figur med en klar signatur, stritter numrene på hans album i forskellige retninger, om end på højt niveau. (Sådan skal det måske være i vores track-fokuserede tid?) Der ermange perler på albummet – store enkeltoplevelser som nummeret Cameroon, hvorpå Richard Bona brillerer med sin vokal, og nummeret As Far As We Know, hvorpå Esperanza Spalding brillerer med både vokal og kontrabas.