Kan det være mig, der er noget galt med? Jeg ved det ikke, men sandheden er, at jeg – før jeg overhovedet får Richard Claydermans nye album sat på – rammes af nervøse trækninger: For det her er jo ham (den velfriserede franskmand!) og et nyt album, der (af alt!) hedder Romantique, og som oven i købet (ikke overraskende) bliver genrebetegnet som easy listening!!!!!

Jeg bliver på forhånd ramt af helt ustyrligt mange nervøse trækninger. For det her! Det ligner på forhånd de velfriseredes konge i et nyt ufarligt erobringstogt (!), med håret perfekt glattet og anslaget perfekt, uangribeligt og blødt tilrettelagt.

Men… det må være mig, der er noget galt med. Manden har jo – siden sit gennembrud med Paul De Sennevilles Ballade Pour Adeline i 1976 solgt mere end 70 millioner album world wide. Han står opført i Guiness Book of Records som den mest succesrige pianist i verden nogensinde! Så andre har set eller hørt noget, som jeg ikke har set eller hørt!

Det, jeg hører, når Romantique er på, er blød, teknisk habil populærmusik med franskmandens klaver forrest i lydbilledet og et (i øvrigt udmærket) bulgarsk strygeorkester i en ikke fjern baggrund. Jeg hører ballader, evergreens og nemt tilgængelige klassiske musikstykker så godt som uden kant (eneste kant leveres af strygerne)!

**

Decca / Universal Music

52 min.