Six City Stompers: The Formula

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Six City Stompers er noget af det tætteste man i Danmark kommer et lille big band. De seks jazznørders musik er fyldig og frejdig, teknisk i top og kunstnerisk eminent. Den er som på én gang taget ud af 1930ernes / 1940ernes og 1950ernes USA tradition og ud af nutidens danske modernitet. Mads Mathias, Peter Marott, Peter Rosendal, Regin Fuhlendorf, Kasper Tagel og Morten Ærø er på deres egen måde tro overfor førkrigs-, krigs- og efterkrigstidens standardjazz og overskudsbetonet optaget af at videreudvikle selvsamme. Netop dét formår de seks med teknisk overskud, kunstnerisk begejstring og et forførende friskt glimt i øjet at gøre – at forny musikken. Ikke overraskende sender de seks i enkelte numre tankerne i retningen af Kansas City Stompers – det gør de f.eks. i versioneringen af Louis Armstrongs Cornet Chop Suey– mens de i andre numre læner sig op et mere nutidigt udtryk – det gør de f.eks. i Peter Marotts Song for Benjamin. Albummet er uhyre vellykket og velgørende og af samme grund anbefalelsesværdigt, hvis man er til klassikere som Struttin’ With Some Barbeque, Penthouse Serenade og Sweet Georgia Brown.
****
Stunt Records
46 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share