Hans Ulrik & Lars Jansson Trio: Equilibrium

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Hans Ulrik er en af Danmarks bedst etablerede jazzsaxofonister. En eminent udøver og komponist, som for snart 20 år siden etablerede det, der skulle udvikle sig til et lejlighedsvist tilbagevendende samarbejde med en af Sveriges bedst etablerede jazzpianister, Lars Jansson. I 1994 udgav de to deres første fælles album, Strange World. Og nu foreligger der altså igen-igen et nyt fælles album. Denne gang primært med kompositioner af Hans Ulrik (foruden en af Lars Jansson, en af John Coltrane og en af Egil Harder). Hans Ulriks materiale er åbenlyst inspireret af Lars Janssons melodiske, hårdt swingende tilgang til jazz, men også af musik af amerikanske standardveteraner som Horace Parlan, Burt Bacharach og Steve Swallow. Netop détte sidste er med til at understrege, at Hans Ulrik både har stærke – og supersunde – bånd til den nordiske og til den nordamerikanske jazzscene. Equilibrium fremstår som et godt gennemarbejdet hele. Et smukt, melodisk jazzalbum. Problemet er bare, at det i lange stræk fremstår så strømlinet, at det kan opleves som gående i ét med tapetet. Og dog er der kantede højdepunkter!
****
Stunt Records
59 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.