Marc Johnson & Eliane Elias: Swept Away

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den amerikanske jazzbassist, Marc Johnson, og den brasilianske jazzpianist, Eliane Elias, har både professionelt og privat dannet par i mere end tyve år! Og intet omkring deres nye album, Swept Away, tyder på, at de er færdige med hinanden endsige færdige med at udforske den verden, de har til fælles – i og med musikken. Swept Away er således et uhyre inciterende, fascinerende og smukt, melodisk, instrumentalt jazzalbum, der vidner om, at der findes musikalske soulmates derude. Johnson og Elias mestrer samspillet til det eminente – både i kompositioner og improvisationer. Dét er den umiddelbare konklusion, man må drage efter aflytning af Swept Away. En sekundær konklusion, man må drage, er, at de to holder højde i de af albummets numre, der også inkluderer saxofonisten Joe Lovano og trommeslageren Joey Baron. Uanset, om Johnson og Elias danner duo eller kvartet (med de nævnte sidemen) er resultatet inciterende og fascinerende. Især titelnummeret og stilfærdigt sårbare ballader som It’s Time og Moments griber om hjertet.
*****
ECM Records
68 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share