Carsten Dahl er en helt enestående jazzpianist. Vil jeg hævde. Og Dreamchild er et helt enestående bevis herfor. Vil jeg tilsvarende hævde.

Det nye album er, som titlen indikerer, et soloalbum (og alligevel ikke helt, idet hans to døtre medvirker i passager på henholdsvis violin og klaver). Det er et album – et fremragende album – hvorpå Carsten Dahl – med udgangspunkt i sit indre, drømmende barn – lader fantasien råde og med afsæt i den improviserer sig frem til ti musikstykker, der alle bærer titlen Dreamchild.

Nogle af stykkerne vidner på én gang om dagdrømmeriets stilstand – en tilstand af meditativ karakter – og om barnets iboende nysgerrighed og erobringstrang – et ønske om at forbinde noget indre og ydre, og en trang til at forstå og formidle denne forbindelse. Andre stykker vidner ”bare” om intens nærvær og stor skønhed.

Alle stykker vidner om midaldrende Carsten Dahls helt enestående kontakt med sit indre barn. Og dermed om Carsten Dahls helt enestående gave: talentet og evnen til at omsætte det i udtryk!

Philip Glass og Keith Jarrett! Vogt jer! Carsten Dahl bider jer i haserne!

*****

Storyville Records

68 min.