Det lyder som en kliché, men Ibrahim Electric eren konstellation, der spiller fanden-i-voldskmusik! Trioens udgangspunkt er egentlig jazz, men den betjener sig i sin musik af et beat, der hører hjemme i blues og tung rock. Og det er den kombination – af jazz, blues og tung rock (iblandet et element af afrobeat) – der gør gruppens musik så særegen og fanden-i-voldsk.

Ibrahim Electrics musik er både kraftfuld, virtuos og festlig! (Hvor mange bands spiller egentlig musik, man kan hæfte dén kombination af tillægsord på? Ikke mange).

Isle of Men er Ibrahim Electrics syvende album. Og om muligt et album, der er mere kraftfuldt og insisterende end samtlige forgængere.

Stefan Pasborg er stadig trommeslageren, der lægger bunden og beatet. Jeppe Tuxen er stadig tangentspilleren, der med sit hammond-orgel tilfører noget skramlet, gammeldags melodisk. Og Niclas Knudsen er stadig guitaristen, der forbinder de to og tilfører et på én gang gammeldags og nymodens element af pigtråd.

Numre som Caveman og Reversoman står ud som nogle af albummets absolut bedste numre. Men Isle of Men er også som helhed et effektfuldt sansebombardement, der både fremtvinger trækninger i smilebåndet og moves i bentøjet.

****

Target Records

42 min.