Jacob Karlzon 3: More

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Den svenske jazzpianist, Jacob Karlzon, er kendt for sin optagethed af metal og electro. Men man kan ikke påstå, at hans jazztrio med Morekaster sig over de genrer. Og dog er More et uhyre energisk jazzudspil med et pulserende beat, der giver associationer til andet og mere end netop jazz. Åbningsnummeret, Running, sender tankerne i retningen af Pat Metheny og det helt særlige beat og energiniveau, som kendetegner meget af hans musik. Et nummer som Nilha sender tankerne i retningen af Esbjörn Svensson Trio og det beat og udtryk, som kendetegnede meget af hans musik. Uanset associationerne, så fremgår det meget tydeligt af More, at Jacob Karlzon er en stilsikker, kunstnerisk begavet komponist, kapelmester og pianist med en forkærlighed for det, han selv kalder ”technorganic” eller ”acustic but electric”. More er som helhed et uhyre overskudsbetonet, veltilrettelagt og velturneret, uprætentiøst værk. Intet mindre. Et pågående album, som for hver eneste aflytning synes at afdække nye lag. Et på én gang lettilgængeligt og komplekst album, som ”kalder” på gentagne aflytninger.
*****
ACT Music / Sundance
55 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share