Rickie Lee Jones: The Devil You Know

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Anmeldelse på netmagasinet gaffa.dk

Hun pladedebuterede med LPen Rickie Lee Jones(1979) og brændte sig med dén fast på net- og trommehinde med en rå vokal og en skramlet folkrock, der placerede hende side om side med singer-songwritere som Carole King, Joni Mitchell og Marianne Faithfull. Numre som Last Chance Texaco, Chuck E’s in Love og Coolsville fra hendes debutplade blev stående som klassikere for eftertiden.
The Devil You Know er Rickie Lee Jones’ 15. udgivelse og på én gang en, der fornyer hendes udtryk og trækker tråde tilbage til hendes debut. På den nye CD er det nemlig andre musikeres / gruppers skramlede rocknumre fra dén gang, hun tager under behandling: numre som Rolling Stones’ Sympathy for the Devil (1968), Neil Youngs Only Love Can Break Your Heart (1970) og The Bands The Weight (1968). Og dét er noget nyt. At hun ikke bruger sit eget materiale.
Måden, hvorpå hun går til de gamle numre er bemærkelsesværdig. The Devil You Know er kammerrock, d.v.s. enkel folkrock i et nedsat tempo, der vægter atmosfære og fraseringer. For så vidt kan den retrospektive musik lyde som optagelser af en erfaren sangerindes fritidssyslen. Men der er netop også noget hudløst over udtrykket. Og dét giver lytteren adgang til at høre sangerindens fulde, vokale spændvidde. The Devil You Know er en mesterlig genkomst, intet mindre!
*****
Concord Records / Universal Music
42 min.

Please follow and like us:

  • 0
  • Share

Comments are closed.