BOGANMELDELSE    Hun er dansk digter af polsk/jødisk oprindelse, Janina Katz. Født i Krakow et halvt år før Nazi-Tysklands invasion og det, der – om noget – markerede starten på 2. Verdenskrig og Holocaust. Det er med andre ord en kvinde med livserfaringer af betydelig tyngde, der – 72 år og én dag efter invasionen – udsender sin 12. digtsamling / 20. bog – en bog af tilsvarende betydelig tyngde.

En ting er, at Janina Katz igen-igen demonstrerer, at hun – trods sin oprindelse og mere end 30 år i Danmark – mestrer det danske sprog (selv om hendes nye digtsamling hedder Skrevet på polsk). Noget andet er, hun i sine digte tydeligt erkender og vedgår, at hun er i sit livs efterår. Døden er et dominerende tema, og sætninger som følgende sætter deres præg på digtsamlingen: Alle veje fører til en kirkegård / Vender tilbage, vender ikke tilbage / Den allersidste hindring: Døden

Følgende digt – et af flere med titlen &&& – er næsten som en forudsigelse af forfatterens egen død: Jeg døde med et digt på læberne. / Uden sidste strofe, / uden pointen, / uden kærlighed, / uden hellig olie. Lad de trofaste elskere, / digtere uden fortid, / og børn hvis forældre / ikke behøvede at overleve, / sige en bøn for mig.

Janina Katz’ digtsamling har tyngde, værd og betydning. Den er alvorlig, påtrængende, ydmyg. Meget, meget smuk. Og meget, meget læseværdig.

****  /  Forlaget Rosinante  /  52 sider