BOGANMELDELSE Rikke Bakmans debutbog er et atypisk genremiks. Bogen er ifølge smudsomslagets forside en ”tegnet roman”, ifølge smudsomslagets bagside en ”tegnet erindringsroman”. Under alle omstændigheder en tegnet, selvbiografisk fortælling (med talebobler) om seks-årige Rikke og en ganske almindelige sommerferiedag med familien (far, mor og storesøster) ved Vesterhavet.

Bogen er næsten kvadratisk, dens udstyr fornemt (tykt, stift, blåt bind med præg og usædvanlig tykt, cremefarvet papir med høj bulk). Alene udstyret gør, at man føler, at man i hænderne sidder med noget af en vis kvalitet. Til gengæld rummer hver side kun én, naivistisk tegning – eventuelt krydret med en taleboble eller minimalistisk, banal tekst.

Erindringsromanen fremstår af samme grund – selv om den er tyk og tung – som ”tynd” og let ”læst”. At tegningerne oven i købet er tæt på barnlige – og de enkelte episoder banale – er med til at forvirre. Men forvirringen er interessant – for kombinationen af det ekstraordinært flotte udstyr, den åbenlyse kvalitetsbevidsthed og de naivistisk tegnede erindringsglimt gør, at man som læser udfordres på sine vante forestillinger om tyngde og lethed. Man bliver i tvivl om, hvorvidt man sidder og læser en voksens erindringer eller en fortælling for børn. Og skismaet gør, at man så at sige sænker læsehastigheden og funderer.

Der er noget poetisk, charmerende og morsomt over bogens tegninger og tekster. Ikke noget ironisk! Slet ikke. Men noget distanceret. Og dét samtidig med, at man følger det seksårige barns helt naturlige og meget konkrete optagethed af de små ting i hverdagen: myrerne, undulaten, mariehønsene, gummistøvlerne, isene.

Rikke Bakman fortæller forrygende morsomt – med sympati, sanselighed og sprogøre; er præcist registrerende; og har skabt en bog, der er intet mindre end magisk.

**** / Forlaget Aben Maler / 288 sider