BOGANMELDELSE    Viggo Madsens evne til at digte er evident. Hans sprog er ganske vist lidt antikveret, men netop dét oplever jeg som en force, for hans sproglige spændvidde er tilsvarende eminent og nuanceret. Sine steder suger han sin læser ind i noget, der minder om rent vrøvl, sine steder ind i morsomme spidsfindigheder. Sine steder udfolder han fascinerende, rørende og triste historier, sine steder bare glimt af hændelser, udvekslinger eller refleksioner. Men altid med en tilsyneladende lethed og spændstighed i sit sprog.

Tag for eksempel de sidste linjer i digtet, Forhåbningens tendens til at falde opad:

jeg var i mit liv  /  som mit liv var i mig:  /  det regnede og jeg måtte ud

Rent vrøvl, men samtidig et morsomt, spidsfindigt og meningsfuldt udsagn. Eller tag de sidste linjer i digtet, Forskellen består i, om man skal betale for den:

jo mere du taler  /  desto mere føles stilheden bag dig  /  pungen er tom, tavsheden lige så flad  /  som den skygge du lige straks falder over  /  og af selv samme form som dig.

Alle digtene kredser om jeg’et, identiteten, hverdagen, virkeligheden for enhver. Og alle bekræfter de, at Viggo Madsen er digtningens pendant til romanforfatteren, Bent Vinn Nielsen.

****  /  Forlaget Hovedland  /  96 sider