Af uransagelige grunde er det først i de senere år, jeg har opdaget britiske Norma Winstone (f. 1941). Og dét til trods for, at jeg i mange, mange år har været optaget af europæisk vokaljazz. Og til trods for, at Norman Winstone i tre-fire årtier har været en af Storbritanniens absolut største indenfor netop dén branche. I de sidste to-tre år har sangerinden haft en fast trio – i øvrigt bestående af den italienske jazzpianist, Glauco Venier (f. 1962), og den tyske bas-klarinetist og saxofonist, Klaus Gesing (f. 1968) – og med dén konstellation har hun foreløbig udsendt to album på ECM, hvoraf Stories Yet to Tell er det andet. Og ret skal være ret: Den Grammy-nominerede, Academie Du Jazz Prize-vindende trio gør det virkelig godt, igen-igen. Materialet er vokalbaseret kammerjazz af den ypperligste slags. En dragende blanding af ny vokaljazz og versionering af folkesange (tilsat en klassisk musisk dimension) – og alt udført med akkuratesse, teknisk overskud og instrumental ekvilibrisme. Balladerne er nedtonede, enkle og uhyre velturnerede. De tre ”instrumenter” står således uhyre godt til hinanden, idet teksturer, farver og rytmer smelter sammen i et fortryllende soundscape, som for mig forekommer uudtømmeligt fascinerende.

*****  /  ECM Records  /  52 min.