BOGANMELDELSE Selv kalder den islandske forfatter sin bog ”en islandsk road story”. Og dén genrebetegnelse er egentlig meget dækkende. For Kære landsmænd! er en slap-stick-forfatters skildring af en selvoplevet, selvpåført ”dannelsesrejse” (af en helt andet karakter end den, unge mænd af pæne familier blev sendt ud på i 18- og 1900-tallet).
Den Reykjavik-baserede ”storby”-forfatter beslutter sig for at opleve andet og mere end ”Kaffibarinn” i den islandske hovedstad og beslutter sig for at finde sig selv på en strabadserende tur rundt på ”Ringen” (ringvejen rundt langs Islands kystlinje). Han køber af den grund et gammelt, benzinslugende svenskbygget og svært navigerbart militærkøretøj, begiver sig i de værste vintermåneder ud på vejene og ender i sidste ende med bare at tilbagelægge en masse kilometer og indfinde sig på kaffebarer andre steder i landet uden egentlig af finde sig selv. Han beslutter sig ganske vist for – på ét af de hoteller, hvor han undervejs overnatter – at lægge sin søgen efter sig selv i ”fastere rammer”, men lige lidt hjælper det. Når han ser sit eget spejlbillede og spørger sig selv: Hvem er denne mand? Så sker der følgende: ”Du ser dig selv i øjnene i et kvarters tid, men intet sker, du er helt tom. Du stirrer videre og koncentrationen er så massiv, at en halv time senere ved du knap nok, hvem af jer, der er dig, og du er lige ved at give op, da sætningen ’Livet er mærkeligt’ runger i dit hoved. Det er da noget. Du skriver sætningen ned på et stykke papir for at være sikker på, at den ikke bliver glemt. Samtidig får du øje på din mave. Har du taget på?” Sådan fortsætter det. Indtil bogens sidste sætning: ”Og rejsen fortsætter.”
Flere gange undervejs i læsningen får jeg associationer til den norske forfatter Erlend Loe og dennes bøger om Andreas Doppler. Der er samme sproglige slap-stick, overskud og humor i Huldar Brei∂fjör∂s road story. Sine steder forekommer Brei∂fjör∂s tekst næsten kedelig, opremsende, flad, men netop dét afspejler hvor lidt, han som rejsende forfatter finder svar på sine spørgsmål, og hvor stor betydning han af samme grund må tillægge kørslen og kaffen. I den forstand formår Brei∂fjör∂ at skildre det, som en anmelder har kaldt ”den vedvarende konflikt mellem den moderne islændings sammensatte, skrøbelige selvforståelse og forestillingen om en national, stabil identitet.”
*** / Forlaget Torgard / 190 sider