BOGANMELDELSE Mikkel Fossmo debuterede i 2007 med digtsamlingen, Vækstlaget. Nu foreligger så hans 2’er, Muldvarp og pelikan – en digtsamling, der, som 1’eren, er overskudsbetonet, uhøjtidelig og flere gange decideret sjov. Man læser samlingen, hurtigt, ikke stakåndet, men som i løb – fordi formen, sproget og indholdet animerer til det.

Mikkel Fossmo leger således med sproget og klichéerne og sprogblomsterne og talemåderne. Har ganske givet selv moret sig, da han skrev sine digte, og da han mestrer sproget ganske godt, bliver læseoplevelsen derefter. Vel er det ikke uomgængelige og væsentlige digte, han bringer til torvs, men mindre kan jo også gøre det.

Lad mig her gengive et af digtene for at illustrere min pointe. Digtet hedder Sommerfugle i maven:

Sagde du sommerfugle i maven? Det kender jeg godt. / Mine er hvide svalehaler, de forpupper sig i tyndtarmen. // Men sommerfuglene er det mindste af det. / Jeg kom for skade at sluge en urskov. / En tukan pudser næbbet mod min hjernebark / så hjernestøvet slider mig ned i øjnene. / En flok aber gnældrer i brystkassen, / min rygmarv er en boa constrictor. // Og alt hvad jeg nogen sinde har tænkt og ønsket / er skællet sammen i en alligator / med kolde øjne / og forventningsfuldt gab.

Mikkel Fossmo vender tingene på hovedet, griber og blander udtryk, virkelighed og fantasi. Og ud af det kommer en sjov og – som sagt – hurtigt læst digtsamling.

*** / Samlerens Forlag / 64 sider