BOGANMELDELSE Christian Dorph udgiver med de sidste mange år har det handlet om børn sin fjerde digtsamling. I de seneste år har Dorph ellers – bl.a. i et samarbejde med Simon Pasternak – markeret sig som krimiforfatter. Men – måske bl.a. derfor – er det en mere moden lyriker, der vender tilbage.

Titlen på den nye digtsamling i sig selv antyder jo, at årene er gået. At forfatterens eget liv har ændret sig. At det de sidste mange år har handlet om børn.

Digtsamlingen kredser om det, om uforløst seksuelt begær, om trangen til at tage konen, sætte hende på plads, bure hende inde, tvinge hende til oralsex. Om tavsheden mellem ægtefællerne. Om det, at livet passerer forbi; at døden nærmer sig i den anden ende; at man må vente på sin post, at man har trang til en smøg. Om at være utilpasset, rastløs, selvoptaget. Om konstant at vende tilbage til erindringer – f.eks. om sin barndoms fantasi om det at dø. Og mere aktuelt – om den øjeblikkelige fantasi om både kærtegn og fandenivoldsk sex.

I den forstand er digtene som helhed som en rundgang i livets mangfoldige faser. Og langt hen ad vejen er digtene gode. Fortællerens overvejelser og oplevelser interessante. Men samtidig savner jeg også en større grad af tyngde eller dybde. En større grad af fordybelse i tristessen. Eller lysglimt!

*** / Forlaget Gyldendal / 64 sider